Dagens valutakurser severet ganske enkelt!
På Vekselkurs.dk finder du altid aktuelle valutakurser og vekselkurser. Du kan printe dem i forskellige formater, eller gemme som Excel-regneark. Nu også med valutaomregner!
Forside -> Vekselkurs Nyheder -> Sådan planlægger I en billig sommerferie


Sådan planlægger I en billig sommerferie


Vil du gerne på sommerferie med dine børn, din kæreste eller en flok venner? Vil I gerne billigst muligt afsted? Så får du her en række tips til, hvordan I planlægger en billig sommerferie.

 

Vælg en billig destination

Der er stor forskel på, hvor meget det koster at feriere i et land som Spanien i forhold til, hvad det koster at holde ferie i eksempelvis Serbien. Vil I gerne på en billig ferie, kan det derfor godt betale sig nøje at udvælge jeres destination. Vælger I at tage på ferie i et land, hvor leveomkostningerne er lave, vil det med garanti blive langt billigere, end hvis I drager til et af de dyrere lande.

Generelt er det billigt at rejse i Østeuropa. Her kan I finde billig overnatning samt billige spisemuligheder. Det koster desuden ikke alverden at komme til de østeuropæiske lande, og dermed kommer transporten heller ikke til at ruinere jer.

 

Spar penge på mad på ferien

Det er typisk mad og drikker, der ender med at gøre ferien dyr. Har I udvalgt jer en billig destination, er I allerede godt på vej til at spare penge på dette punkt. Derudover kan I med fordel vælge at overnatte et sted med køkkenfaciliteter, således at I ikke behøver spise alle jeres måltider ude i byen.

Er der køkkenfaciliteter på jeres hotel, hostel eller campingplads, kan I spise morgenmad hjemme samt lave madpakker til frokost. Det er helt klart billigere at handle ind i et supermarked og selv lave mad fremfor at skulle spise ude tre gange om dagen. På den måde kan I også lidt bedre ”tillade” jer at bruge penge på noget lækkert mad til aften. I stedet for at måtte spinke og spare til alle måltider kan I nyde et lidt bedre aftensmåltid med god samvittighed, fordi I har klaret de andre måltider billigt.

Alternativt kan I naturligvis også vælge at spise ude til frokost, hvis dét giver bedre mening for jer. Så kan I om aftenen vende tilbage til jeres overnatningssted og tilberede aftensmad sammen. Uanset hvad I vælger, kan det helt sikkert spare jer for en masse penge.

 

Find gratis aktiviteter på forhånd

I tænker måske, at aktiviteter på ferien partout skal koste en masse, men sådan er det heldigvis ikke. Lige så vel som der herhjemme ofte er en masse gratis aktiviteter henover sommeren, er der det nemlig også i udlandet. Det gælder blot, at de indimellem kan være lidt svære at finde frem til, når først I er afsted. Gør derfor jer selv den tjeneste at tjekke gratis aktiviteter ud på forhånd.

Det kan eksempelvis være, der er festivaller, byfester, større markeder eller lignende, I kan tage til. Dertil kommer, at der sikkert er smukke parker eller skove på destinationen, I kan besøge. Mange museer har desuden gratis adgang en gang imellem, og dette kan I også undersøge på forhånd.

Ønsker du at have lidt flere penge at gøre godt med på ferien? Så lån penge hurtigt, så der bliver råd til både det ene og det andet, når først I er afsted.



Valutatyper
Euro - Dollars - Pund - Kroner

Specifikke valutaer
EUR - USD - GBP - SEK - NOK - CHF - CAD - JPY - AUD - NZD - LTL - PLN - CZK - HUF - HKD - SGD - ZAR - BGN - RON - TRY - KRW - HRK - RUB - THB - MYR - PHP - IDR - CNY - BRL - MXN - INR

© Copyright 2017 - Vekselkurs.dk Om Vekselkurs.dk - Valutaomregner - Sitemap - Cookie- og privatlivspolitik -