Dagens valutakurser severet ganske enkelt!
På Vekselkurs.dk finder du altid aktuelle valutakurser og vekselkurser. Du kan printe dem i forskellige formater, eller gemme som Excel-regneark. Nu også med valutaomregner!
Forside -> Vekselkurs Nyheder -> Hvad du skal se efter, når du vælger familiebil


Hvad du skal se efter, når du vælger familiebil


Først kommer en, så kommer to, så kommer måske tre, så kommer vennerne og kæresterne og måske resten af familien. Er der nu plads til jer allesammen? Mor, far, børn og det løse? Ikke hvis jeres bil ikke er vokset i takt med familieforøgelsen. For mange forældre er bilstørrelsen en naturlig overvejelse, i takt med at familien vokser, men hvilken bil skal man vælge?

 

Mange faktorer spiller ind, når hr. og fru Danmark skal vælge deres familiebil. Skal man primært satse på komfort? Økonomi? Eller ønsker man frem for alt sikkerhed? De fleste forældre vil nok nikke genkendende til alle tre ting, men først og fremmest skal der jo være plads – både til hverdagens trummerum med barnevogn, børnemøbler og indkøb, men også bagage, hvis man er typen, der elsker at køre på lange bilferier med hele familien.

 

De tre oplagte biler til familien

  1. MPV
  2. Stationcar
  3. SUV.

Er man netop typen, der gerne vil køre til Tyrol og tilbage med ungerne på bagsædet, samtidig med at man ønsker en høj komfort i hverdagen, er en MPV (Multi Purpose Vehicle) et oplagt valg. En MPV har typisk et meget rummeligt bagagerum, der er perfekt til lange rejser eller store indkøb, eller som kan omdannes til en ekstra sæderække, så man også kan have børnenes venner med. Formår man at fylde hele bilen op, er det godt at tænke på alles sikkerhed, især de små poder. Derfor skal man huske at have gode børnesæder med på tur, som man kan finde et stort udvalg af her på Rexbo.

 

En stationcar er en lidt mindre udgave af en MPV med mindre bagageplads, men den er dog stadig rummelig nok til at imødekomme hele familiens behov. Familien kan f.eks. bestå af to voksne og to børn. Da stationcaren er mindre end MPV’en, betyder det, at den er mere ergonomisk og kører længere på literen, og så kører den godt på vejen. Faktisk er denne bil utrolig driftssikker, og derfor er den et oplagt valg, hvis man går efter en stabil og behagelig familiebil.

 

Endelig kan man vælge SUV’en som sin bil, især hvis man ønsker et godt udsyn i trafikken og gerne vil have en rummelig og potent vogn, der både kan imødekomme hele familiens behov og klare en masse forskellige opgaver. SUV (Sport Utility Vehicle) er en sand kamæleon, der kan navigere i skrappere terræn, men som også er let at læsse på grund af sin højde. Dog skal man huske, at netop denne bil kræver mere brændstof end de to andre modeller, og at den ikke er lige så let at manøvrere.

 

Der findes naturligvis en masse andre biltyper end disse tre, der kan betegnes som familiebiler. Det hele kommer an på, hvad bilen skal bruges til i hverdagen, om man bor i byen eller ude på landet, og hvor mange børn man kunne tænke sig at have siddende på bagsædet. Det bedste råd er naturligvis at prøve så mange biltyper hos bilforhandleren som muligt, for alle familier er forskellige.



Valutatyper
Euro - Dollars - Pund - Kroner

Specifikke valutaer
EUR - USD - GBP - SEK - NOK - CHF - CAD - JPY - AUD - NZD - LTL - PLN - CZK - HUF - HKD - SGD - ZAR - BGN - RON - TRY - KRW - HRK - RUB - THB - MYR - PHP - IDR - CNY - BRL - MXN - INR

© Copyright 2017 - Vekselkurs.dk Om Vekselkurs.dk - Valutaomregner - Sitemap - Cookie- og privatlivspolitik -