Dagens valutakurser severet ganske enkelt!
På Vekselkurs.dk finder du altid aktuelle valutakurser og vekselkurser. Du kan printe dem i forskellige formater, eller gemme som Excel-regneark. Nu også med valutaomregner!
Forside -> Vekselkurs Nyheder -> Sådan påvirker valuta din konverteringsrate i din webshop


Sådan påvirker valuta din konverteringsrate i din webshop


Skal du til at internationalisere din webshop og åbne op på et nyt marked, er en af de vigtige overvejelser at gøre sig, om du skal tilbyde lokal valuta eller ej. Her kan du stille dig selv spørgsmålet: Hvorfor er den rette valuta vigtig?

 

Og det er et spørgsmål, der kan være mange svar på, fordi der er netop flere overvejelser at gøre sig, når det kommer til hvilken valuta, du bør bruge på dine internationale webshops.

 

Samtidig kan valget af valuta faktisk have ret stor og afgørende betydning for din konverteringsrate. Den primære årsag til det er, at du tilføjer et usynligt ekstra step for dine besøgende, når de skal lægge produkter i kurven og overveje at gennemføre et køb. Det gør det af den simple grund, at den besøgende skal bruge tid og kræfter på at omregne, hvad EUR eller USD svarer til i deres egen lokale valuta.

Lader du valuta blive en ekstra barriere i din webshop?

Det vil helt automatisk blive en ekstra barriere for at gennemføre købet, når den besøgende er i gang med at shoppe. Én ting er nemlig, at den besøgende i værste tilfælde ender med at gå ud af din webshop, for at google hvad €18,95 svarer til i Schweizerfranc for en kjole. Vælger den selvsamme besøgende at tilføje flere produkter i sin kurv, skal den besøgende igen udregne hvad den totale pris er i checkout.

 

I sidste ende bliver det et utroligt forstyrrende element, der kan være årsag til, at din besøgende ender med at forlade din webshop, og vælge en konkurrent, hvor priserne fremgår i lokal valuta. 

 

Det er ærgerligt, men det er også ét af de punkter, der hurtigt kan ændres og påvirke konverteringsraten positivt. Vil du arbejde med konverteringsoptimering af din webshop, kan det at vælge lokal valuta, være et eksempel på elementer du konstant kan optimere. Dog er det vigtigt altid at lave splittest, så du har noget retvisende data at tage dine beslutninger ud fra.

Hvordan åbner man succesfuldt sin webshop i nye lande?

Når du skal åbne din webshop op i nye lande, er der mange ting, der skal være på plads. For at blive succesfuld med et udenlandseventyr, kræver det først og fremmest at du opstiller nogle mål, så du ved, hvornår du har opnået, det du gerne ville.

 

Når du ved, hvad det er for nogle målsætninger du og dit team løber efter, skal du finde frem til den optimale løsning til jeres setup. Fokuserer du på, hvad det kræver af din webshop, handler det først og fremmest om at finde ud af, om du skal have én engelsk international side, hvor alle udenlandske besøgende kan lande på, eller om du skal have individuelle lokale webshops.

 

I forlængelse af, hvordan dit valg af valuta påvirker din konverteringsrate, har det nemlig også betydning for succesen med din webshop i et nyt land, om du har mulighed for netop at tilbyde at købe i sin lokale valuta. Meget tyder nemlig på, at de besøgende foretrækker at handle på en webshop, der er tilpasset de kulturelle og lokale købsmønstre.

 

Et eksempel kan være, at du åbner op i Spanien og Tyskland. Det er næsten selvsagt, at du kan forvente, der er store forskelle på de to markeder, og har de kun én fælles standardiseret webshop på engelsk, kan det godt være resultaterne kommer til at se rimelige blandet ud. Prøv engang at sammenligne det med, at de kunne handle på en hhv. tysk og spansk webshop, og forestil dig hvilken forskel det ville gøre.

 

Alt i alt så er der rigtig mange eksempler på, at det sagtens kan betale sig at tilpasse lokalt, og det kan i sidste ende være forskellen på succes eller et fejlslagent forsøg på at åbne op i udlandet. 



Valutatyper
Euro - Dollars - Pund - Kroner

Specifikke valutaer
EUR - USD - GBP - SEK - NOK - CHF - CAD - JPY - AUD - NZD - LTL - PLN - CZK - HUF - HKD - SGD - ZAR - BGN - RON - TRY - KRW - HRK - RUB - THB - MYR - PHP - IDR - CNY - BRL - MXN - INR

© Copyright 2017 - Vekselkurs.dk Om Vekselkurs.dk - Valutaomregner - Sitemap - Cookie- og privatlivspolitik -