Investorer, Danmarks Nationalbank, regeringen og virksomheder overvåger konstant og bekymrer sig løbende om inflationsniveauet. Inflationsstigningen på prisen for varer og serviceydelser reducerer og udhuler den købekraft, som enhver valutaenhed har til at købe for. Stigende inflation har en snigende virkning: inputpriser til produktionen i industrien bliver højere, forbrugere kan købe færre varer, indtægter og profitter falder og økonomien neddæmpes for en tid, indtil der opnås en stabil tilstand.
Kort forklaring på hvad inflation er for en størrelse
I økonomisk teori opererer man med begreberne inflation og deflation – de er hinandens modsætninger. I denne artikel vil vi ikke forklare deflation andet end overfladisk eftersom vores fokus er inflationen.
Inflation opstår ved at pengemængden i et land bliver forøget og det betyder, at det generelle prisniveau stiger eftersom pengene bliver mindre værd – i.e. varer i butikkerne stiger i pris og tjenesteydelserne i virksomheder bliver dyrere at erhverve sig. I Danmark, og stort set alle lande, har et forbrugerprisindeks som samler priserne for varer og tjenester og deres prisudvikling over en tidsperiode. Via et prisindeks kan man løbende se inflationens påvirkning på de generelle priser.
Deflation er, som tidligere nævnt, modsætningen til inflation og resulterer i at det generelle prisniveau falder eftersom pengemængden indsnævres.
Deflation: priserne i økonomien falder og landets valuta stiger i værdi
Inflation: priserne i økonomien stiger og landets valuta reduceres
Denne negative effekt af stigende inflation holder Danmarks Nationalbank, og i princippet også Centralbanken i Europa, omhyggeligt øje med og er fokuseret på at spore tidligere advarselstegn for at komme enhver uventet stigning i inflationen i forkøbet. Den uventede inflationsstigning bliver almindeligvis betragtet, som den mest ubehagelige og det tager firmaer adskillige kvartaler for at kunne være i stand til at påføre forbrugerne de højere inputpriser. Ligeledes føler forbrugerne det uventede ”tryk”, når varer og serviceydelser koster mere. Imidlertid bliver firmaer og forbrugere tilpassede til de nye prisforhold.
Forbrugerne bliver mindre tilbøjelige til at besidde kontanter, fordi deres værdi, over tid, formindskes ved stigende inflation. For investorer, kan dette bevirke forvirring, eftersom inflationen synes at have skadelig indvirkning på økonomi og aktiepriser.
Høj inflation kan også have afledte, positive effekter eftersom den stimulerer en vis vækst i jobs. Men høj inflation kan også have skadelig indflydelse på virksomhedsprofitter gennem højere investeringsomkostninger. Dette får virksomheder til at bekymre sig om fremtiden og stoppe ansættelser, hvorved de reducerer enkelte menneskers levestandard, især dem med faste indkomster. Eftersom der ikke er noget godt svar, må enkelte investorer navigere sig gennem forvirringen ved at foretage kloge beslutninger om, hvordan der skal investeres i tider med stigende inflation. Forskellige grupper af aktier synes at fungere bedre i perioder med høj inflation.
Inflation og udbytte af aktier
Undersøgelser af historiske udbyttedata under perioder med høj og lav inflation kan give en vis klarhed for investorer. Utallige undersøgelser har rettet blikket mod inflations påvirkning af aktieudbytte. Uheldigvis har disse undersøgelser frembragt modstridende resultater, når forskellige faktorer er taget i betragtning, nemlig geografi og tidsperiode. De fleste undersøgelser konkluderer, at forventet inflation kan påvirke aktier enten positivt, eller negativt afhængigt af investorens evne til at tage forbehold og regeringers skiftende monetære politik.
Uventet inflation viste mere afgørende resultater. Mest bemærkelsesværdigt er en stærk positiv forbindelse med aktieudbytte under økonomiske indskrænkninger, hvad der viser, at timing af den økonomiske cyklus er særdeles vigtig for investorer, der tager mål af påvirkningen på aktieudbytte. Denne sammenhæng anses også at stamme fra den kendsgerning, at uventet inflation indeholder nye informationer om fremtidige priser. Ligeledes blev større bevægelighed i aktieudsvingene forbundet med en højere grad af inflation.
Data har vist dette i lande på vej frem, hvor aktiernes bevægelighed er større end på udviklede markeder. Siden 1930’erne tyder undersøgelser på, at næsten ethvert land blev underkastet deres værste faktiske værdinedgang under perioder med høj inflation. Faktiske nedgange er aktuelle nedgange minus inflation. Resultater viser, at den største faktiske nedgang sker, når inflationen er 2% til 3%. Inflation større end, eller mindre end denne størrelsesorden tenderer mod at signalere et makroøkonomisk miljø med større problemer, som har forskelligartede påvirkninger på aktier. Mere vigtigt, måske, end de aktuelle udbytter, er omskifteligheden af årsager til udbytteinflation og viden om, hvordan man investerer under disse forhold.
Inflationens påvirkning på lånoptagning
En del investorer finansierer deres opkøb af aktier med enten langsigtet- eller kortsigtet lån. Ved optagning af lån til f.eks. køb af aktier er inflationen og renteniveauet af stor betydning. Inflationen i langt de fleste lande i verden er manipuleret af den økonomiske politik som føres af landets regering og den nationale bank som er tilknyttet landets økonomi. Forskellige politiske tiltag som udmøntes i love eller reguleringer påvirker inflationen og som eksempel kan nævnes renteniveauet som én af de faktorer som direkte påvirker inflationen.
Hvis du f.eks. har penge stående på en bankkonto og inflationen stiger, så vil du opleve at din opsparing falder i værdi (et indlån er jo penge som du låner banken og her skal banken kompensere dig med en rente som modydelse for lånet) – faldet i værdien af din opsparing opstår ved, at inflationen stiger, men renten som banken yder sig ikke stiger tilsvarende og din opsparing udhules.
Hvis du optager et kontantlån i en bank til variabel rente, vil du opleve at stigende inflation i økonomien, som modsvares af en rentestigning fra centralbankerne, og det bliver nu dyrere for dig at afdrage på dit lån i.e. eftersom renten stiger. Hvis du derimod optager et fastforrentet lån, vil du opleve at stigende inflation faktisk kan give dig en form for “gevinst” – f.eks. har du optaget et fastforrentet lån til 4%, men efter inflationen er steget, har centralbankerne hævet renten til 5%, så skal du ikke betale differencen på 1% eftersom du har indgået en aftale om en fast rente på de 4%.
Hvis du har en kassekredit i din bank på f.eks. 10.000 DKK, så betyder det at du kan disponere over et beløb på 10.000 DKK udover din faktisk indestående saldo – med andre ord, du kan gå i minus på 10.000 DKK på din bankkonto. Det tidspunkt du “aktiverer” din kassekredit, optager du reelt set et lån hos din bank og du bliver pålagt en variable rente af det beløb af de 10.000 DKK som du “låner” af banken. Her vil inflationen gøre det relativt dyrere for dig at afbetale dit lån og en stigende rente vil påvirke dine afdrag i negativ retning.
Hvis du ønsker at finansiere opkøb af aktier med låntagning, så bør du altid tage det nuværende renteniveau og udviklingen i inflationen med i din betragtning. Det kan være en stor fordel at optage fastforrentede lån, hvis du mener at renten vil stige og modsat optage variable lån i fald du tror rente vil falde. Husk, at stigende inflation næsten altid vil blive opfattet negativt af centralbankerne og de vil ofte bruge renten som instrument til at bringe inflationen ned.