Tips til at gøre økonomien overskuelig

Én af de mest almindelige bekymringer, verden over, er økonomi. Der kan være mange grunde til, at ens økonomi er svær at overskue. Uanset hvad grunden er, kan det tære godt og grundigt på ens mentale ressourcer. Derfor får du her et tip eller tre til at gøre din økonomi mere overskuelig. Læs med!

Hvis man har rod i økonomien, har man med al sandsynlighed også rod i hovedet. For der er ikke noget, der kan stresse, som når der ikke er styr på pengene. I stedet for at vende det blinde øje til og forsøge at tænke på noget andet, kan det betale sig at tage problemet ved hornene. Med et par tips og tricks til en overskuelig økonomi bliver det en smule nemmere.

Tænk i alternative løsninger

Når man er presset på økonomien, kan det være godt at være kreativt og tænke lidt ud af boksen. Det kan man fx gøre ved at tage nogle alternative betalingsløsninger – som køb på afbetaling – i betragtning. Nogle fordele ved at købe på afbetaling kan være:

  • Det kan blive mere overskueligt at betale det fulde beløb, når man gør det lidt af gangen.
  • Hvis du ikke har pengene nu og her, men ved, at du får dem snart, kan du alligevel købe det, du skulle bruge.
  • Det kan være rart at betale store summer i mindre beløb, hvis det drejer sig om et dyrt køb.

Kan du gøre købet billigere?

En anden alternativ løsning kunne være at købe ting fra genbrug. Både i genbrugsbutikker, på loppemarkeder og på forskellige sider på nettet kan du altså finde alt, hvad hjertet begærer – uden at skulle betale den fulde pris for det.

Samtidig sparer det klimaet for unødig belastning i forbindelse med produktion af nye ting. Genbrug er derfor en utrolig miljøvenlig måde at shoppe på. Du kan få fingrene i alt fra møbler til tøj og sko, og det kan sætte dit månedlige forbrug en hel del ned. Derfor er genbrug klart værd at overveje.

Du vælger også selv kvaliteten af din genbrugsshopping. Der findes nemlig butikker, der forhandler luksusgenbrug til lidt højere priser. Det kan altså være meget forskelligt fra forretning til forretning, hvad “genbrug” helt præcist vil sige. En auktion med eksklusive ting er eksempelvis også genbrug.

Lad være med at stresse unødigt

Det er klart, at en mangelfuld økonomi i sig selv kan være en kilde til stress. Men selvom du har en mindre god økonomi, behøver du faktisk ikke at stresse unødigt over det. Bekymringer fører sjældent til særligt gode resultater, og med en positiv indstilling vil du have lettere ved at få styr på budgettet.

Dit stressniveau har godt af, at du dyrker noget afspænding og afslapning, fx yoga eller mindfulness. Det kan give et bedre overskud, som så kan gavne én, når man skal kigge på det økonomiske. Med et lavt stressniveau vil du nemlig træffe nogle bedre beslutninger.

Nogle indfører også en bestemt “bekymringstid” – det vil sige et særligt tidspunkt på dagen, hvor man bekymrer sig. På den måde begrænser man bekymringerne til fx et kvarter eller en halv time i stedet for at lade dem strække sig over hele dagen. Det er nemlig langt mere drænende.