Testamente: Sådan får du hjælp til at oprette det korrekt

De fleste af os tænker ikke på døden i hverdagen, og det er helt naturligt. Men der er situationer i livet, hvor det giver god mening at tage stilling til, hvad der skal ske med dine værdier, når du en dag ikke er her længere. Et testamente er netop det dokument, der sikrer, at din arv bliver fordelt, som du ønsker det – og at dine nærmeste undgår tvivl og konflikter i en i forvejen svær tid. I denne guide gennemgår vi, hvordan arv fordeles i Danmark, hvilke typer testamente der findes, hvad det koster, og hvordan du får kvalificeret hjælp til at oprette et gyldigt testamente.

Hvad er et testamente, og hvorfor er det vigtigt?

Et testamente er et juridisk dokument, hvor du bestemmer, hvem der skal arve dig, og hvordan dine værdier skal fordeles efter din død. Uden et testamente bliver arven fordelt efter arvelovens standardregler, som ikke nødvendigvis passer til din konkrete situation.

Et testamente er især vigtigt, hvis du lever papirløst som ugift samlevende, har sammenbragte børn, driver virksomhed, eller ønsker at tilgodese bestemte personer eller organisationer. Samtidig gør det arveprocessen lettere og mere overskuelig for dine efterladte, fordi dine ønsker er klart nedskrevet.

At få styr på arven er en del af en bredere øvelse i at organisere din økonomi, så dine aktiver og forpligtelser er samlet og lette at overskue.

Sådan fordeles arven uden et testamente

Hvis du ikke har oprettet et testamente, bestemmer arveloven, hvem der arver dig. Loven deler arvingerne op i tre såkaldte arveklasser, som udgør en prioriteret rækkefølge.

De tre arveklasser

• 1. arveklasse — din ægtefælle samt dine børn og børnebørn (livsarvinger). Adoptivbørn er ligestillet med biologiske børn.
• 2. arveklasse — dine forældre og dine søskende samt deres børn, hvis du ikke har livsarvinger.
• 3. arveklasse — dine bedsteforældre og deres børn, altså onkler, tanter, mostre og fastre.

Har du hverken ægtefælle eller slægtninge i nogen af de tre arveklasser, og har du ikke oprettet et testamente, tilfalder arven staten.

Ægtefæller og samlevende

Er du gift og har børn, arver din ægtefælle halvdelen af boet, mens dine børn deler den anden halvdel ligeligt. Har du ingen børn, arver din ægtefælle det hele.

Ugifte samlevende har derimod ingen arveret efter arveloven – uanset hvor mange år I har boet sammen. Ønsker I at arve hinanden, er et testamente derfor helt afgørende. Med et såkaldt udvidet samlevertestamente kan I i stort omfang stille hinanden, som var I ægtefæller.

Tvangsarv og friarv – hvad kan du selv bestemme?

Selvom et testamente giver dig stor frihed, kan du ikke fuldstændigt gøre dine nærmeste arveløse. Arveloven skelner mellem tvangsarv og friarv.

Tvangsarv er den del af arven, som dine livsarvinger (børn) og din ægtefælle altid har krav på. Tvangsarven udgør 25 % af den arv, de ellers ville modtage efter arveloven. De resterende 75 % er friarv, som du frit kan testamentere over.

Du kan desuden vælge at begrænse det enkelte barns tvangsarv til et fast beløb. I 2026 er denne grænse 1.580.000 kr. pr. barn, og beløbet reguleres hvert år. Begrænsningen gælder kun børn – ikke ægtefællen.

De forskellige typer testamente

I Danmark findes der tre almindelige former for testamente. Indholdet kan være det samme; forskellen ligger primært i, hvordan dokumentet underskrives og gøres gyldigt.

Notartestamente

Et notartestamente underskrives hos en notar ved byretten. Notaren kontrollerer din legitimation og sikrer sig, at du forstår, hvad du skriver under på (at du er testamentshabil). Testamentet registreres i Centralregistret for Testamenter, der føres ved Tinglysningsretten, så skifteretten automatisk får kendskab til det, når du dør. Det er den sikreste form og meget vanskelig at få kendt ugyldig.

Vidnetestamente

Et vidnetestamente underskrives i overværelse af to vidner, der skal være fyldt 18 år og ikke selv må være tilgodeset i testamentet. Vidnerne bekræfter, at du selv har underskrevet, og at du var ved din fornufts fulde brug. Et vidnetestamente registreres ikke, og der er derfor en risiko for, at det bliver væk eller bestridt. Dine pårørende bør vide, at det findes, og hvor det opbevares.

Nødtestamente

Et nødtestamente kan oprettes i en akut nødsituation, hvor du hverken kan nå en notar eller to vidner. Det kan laves på stort set enhver måde – også som e-mail eller sms. Et nødtestamente bortfalder dog automatisk tre måneder efter, at du igen har haft mulighed for at oprette et almindeligt testamente.

Derudover findes der særlige varianter som indbotestamente, der fordeler indbo og personlige ejendele, og børnetestamente, hvor du som forælder kan angive, hvem der bør have forældremyndigheden over dine mindreårige børn, hvis du dør, før de fylder 18 år.

Sådan får du lavet dit testamente

Du kan oprette dit testamente på flere måder, afhængigt af hvor komplekse dine forhold er, og hvor meget rådgivning du har brug for.

• Skriv det selv — billigst, men stor risiko for formfejl og uklare formuleringer, der kan gøre testamentet ugyldigt.
• Online juridisk tjeneste — du udfylder en standardiseret skabelon til en fast, lav pris. Velegnet til almindelige familieforhold.
• Advokat — individuel rådgivning, der er særligt relevant ved virksomhed, særeje, sammenbragte familier eller større formuer.

Uanset metoden anbefales det at få testamentet underskrevet hos notaren, så det bliver registreret og svært at anfægte. Du kan læse mere om de officielle regler hos Borger.dk.

Hvad koster et testamente?

Prisen afhænger af, hvilken løsning du vælger:

• Notarens gebyr: Det koster 300 kr. i retsafgift at få et testamente underskrevet hos notaren. Dette beløb betaler du, uanset om du har brugt advokat eller en online-tjeneste.
• Online-tjenester: Typisk mellem ca. 500 og 900 kr. for en færdig skabelon.
• Advokat: Ofte fra omkring 3.000 kr. og op til 8.000 kr. eller mere ved komplekse forhold som generationsskifte af virksomhed.

Set i forhold til den værdi, et korrekt testamente har for dine efterladte, er omkostningen beskeden. At holde styr på den slags faste udgifter er en del af at gøre økonomien overskuelig.

Almindelige fejl, du bør undgå

• Manglende opdatering — et testamente bør gennemgås ved store livsændringer som ægteskab, skilsmisse, børn eller køb af bolig.
• Formfejl — hjemmelavede testamenter uden notar eller gyldige vidner risikerer at blive kendt ugyldige.
• Uklare formuleringer — upræcist sprog kan give anledning til tvister mellem arvingerne.
• At glemme tvangsarven — du kan ikke fordele mere end friarven (75 %), hvis du har livsarvinger eller ægtefælle.
• At opbevare det forkert — et vidnetestamente, som ingen kan finde, har reelt ingen værdi.

Grundig planlægning af arv og formue hænger tæt sammen med din øvrige økonomiske stabilitet og dine langsigtede beslutninger, uanset om du fx vælger at investere i guld eller at spare penge op til dine efterladte.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Skal jeg bruge en advokat for at oprette et testamente?

Nej, det er ikke et krav. Du kan oprette et testamente selv eller via en online-tjeneste. Ved komplekse forhold som virksomhed, særeje eller sammenbragte familier er professionel rådgivning dog en god idé for at undgå fejl.

Hvad sker der, hvis jeg ikke har et testamente?

Så fordeles din arv efter arvelovens regler og de tre arveklasser. Det betyder blandt andet, at en ugift samlever ikke arver noget, medmindre du har oprettet et testamente.

Kan jeg gøre mine børn arveløse?

Nej. Dine børn og din ægtefælle har krav på tvangsarv, som udgør 25 % af den arv, de ellers ville modtage. Du kan dog begrænse det enkelte barns tvangsarv til et fast beløb (1.580.000 kr. i 2026).

Hvor opbevares mit testamente?

Et notartestamente registreres automatisk i Centralregistret for Testamenter, så skifteretten får kendskab til det. Et vidnetestamente opbevarer du selv, og du bør sikre, at dine pårørende ved, hvor det er.

Kan jeg ændre mit testamente senere?

Ja. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagekalde dit testamente, så længe du er testamentshabil. Et notartestamente ændres hos notaren, mens et vidnetestamente ændres ved at oprette et nyt.