Kinesiske yuan (CNY): Guide til Kinas valuta renminbi

Kinesiske yuan er Kinas officielle valuta og en af verdens vigtigste valutaer. Alligevel er den omgærdet af en del forvirring: Hedder den yuan eller renminbi? Hvorfor findes der to valutakoder (CNY og CNH)? Og hvor mange yuan får du egentlig for dine danske kroner? Denne guide forklarer det hele i et letforståeligt sprog – fra valutaens historie og sedler til, hvordan kursen fastsættes, og hvordan du selv omregner og veksler yuan. Nedenfor kan du bruge den opdaterede omregner til at se den aktuelle kurs mellem yuan (CNY) og danske kroner (DKK).

Hvad er kinesiske yuan?

Kinas valuta hedder officielt renminbi, som direkte oversat betyder ”folkets penge”. Den udstedes af landets centralbank, Den Kinesiske Folkebank (People’s Bank of China). Den internationale valutakode er CNY, og symbolet er ¥ (på kinesisk tegnet 元).

En yuan er den enkelte enhed af renminbi. En yuan deles i 10 jiao (角), og én jiao deles igen i 10 fen (分). Én yuan svarer altså til 100 fen – ligesom én krone er 100 øre. I daglig tale siger kineserne som regel kuai (块) i stedet for yuan og mao (毛) i stedet for jiao. Fen-mønter har så lav værdi, at de stort set er ude af omløb.

Renminbi eller yuan – hvad er forskellen?

Forskellen forvirrer mange, men den er enkel, hvis du sammenligner med pund: renminbi er navnet på selve valutaen (som ”sterling”), mens yuan er den enhed, du tæller i (som ”pund”). Du kan altså have 100 yuan renminbi – men ikke ”100 renminbi”. I praksis bruges de to ord dog i flæng, også i medier og banker, så du behøver ikke bekymre dig om at bruge det ”forkerte” ord i hverdagen.

Yuanens historie

Den moderne renminbi blev indført i december 1948 af den nyoprettede Kinesiske Folkebank, kort før Folkerepublikken Kina blev udråbt i 1949. I årene efter var landet præget af høj inflation, og i 1955 gennemførte man derfor en valutareform, hvor en ny serie sedler erstattede de gamle i forholdet 1 ny yuan til 10.000 gamle.

I mange årtier var yuanen en lukket valuta med en kurs, der var fast knyttet til den amerikanske dollar. Fra 2005 begyndte Kina gradvist at løsne denne binding og gik over til et mere fleksibelt system. Siden da har valutaen bevæget sig i takt med, at Kina er vokset til verdens næststørste økonomi, og yuanen er blevet stadig mere brugt i international handel.

Mønter og sedler i omløb

De sedler, du typisk møder i Kina, er på 1, 5, 10, 20, 50 og 100 yuan. Derudover findes mindre sedler og mønter i jiao. Mønter bruges til 1 yuan samt 1 og 5 jiao. De fleste sedler bærer et portræt af Mao Zedong på forsiden, mens bagsiden viser kendte kinesiske landskaber og seværdigheder.

I praksis betaler de fleste kinesere dog sjældent med kontanter. Mobilbetaling via apps som WeChat Pay og Alipay dominerer hverdagen, og mange butikker, taxaer og markeder forventer, at du scanner en QR-kode frem for at tælle sedler op. Som rejsende kan det derfor være en udfordring udelukkende at klare sig med kontant yuan.

CNY og CNH – onshore og offshore

En vigtig ejendommelighed ved yuanen er, at den handles under to koder:

• CNY – den ”onshore” yuan, der handles inde i Kinas fastland under centralbankens kontrol.
• CNH – den ”offshore” yuan, der handles frit uden for fastlandet, primært i Hongkong.

Det er den samme valuta, men fordi den onshore-handel er reguleret, kan de to kurser afvige en smule fra hinanden. Opdelingen er Kinas måde at åbne valutaen for international handel på, samtidig med at man beholder kontrollen over kapitalstrømmene inden for landets grænser. For almindelige rejsende og forbrugere er det CNY-kursen, der er relevant, og det er den, du ser i omregneren øverst på siden.

Sådan fastsættes yuanens kurs

Yuanen flyder ikke helt frit som for eksempel euro eller dollar. I stedet styrer Den Kinesiske Folkebank kursen gennem et såkaldt managed float (styret flydende kurs). Hver handelsdag offentliggør centralbanken en central referencekurs mod dollaren, og markedet må herefter kun bevæge sig inden for et fastsat bånd omkring denne kurs. Systemet giver myndighederne mulighed for at dæmpe store udsving og holde valutaen stabil.

Fordi Danmark via fastkurspolitikken holder den danske krone tæt knyttet til euroen, bevæger kursen mellem yuan og kroner sig i høj grad i takt med forholdet mellem euro og yuan. De seneste år har én yuan typisk kostet omkring 0,90–1,00 danske kroner, men kursen svinger løbende. Vil du forstå, hvad der driver den slags bevægelser, kan du læse mere om de faktorer, der påvirker valutakurser.

Yuanen i den globale økonomi

Yuanen har de seneste årtier bevæget sig fra at være en lukket national valuta til at spille en rolle på den internationale scene. Et vigtigt skridt kom i oktober 2016, da Den Internationale Valutafond (IMF) optog renminbi i kurven bag de såkaldte særlige trækningsrettigheder (SDR) – en slags international reservevaluta. Ved IMF’s seneste revision, der trådte i kraft 1. august 2022, blev yuanens vægt i kurven hævet til 12,28 %, hvilket placerer den på en tredjeplads efter dollar og euro.

Trods denne status udgør yuanen fortsat kun en begrænset del af verdens valutareserver – omkring 2 % ved udgangen af 2025 ifølge IMF, langt under dollarens og euroens andele. Kina arbejder aktivt på at gøre yuanen mere international, blandt andet gennem flere handelsaftaler afregnet i yuan og lanceringen af en digital centralbankvaluta, den såkaldte e-CNY eller digitale yuan. Du kan læse mere om valutaer generelt i vores guide til hvad valutakurser er, og hvilken betydning de har.

Sådan omregner og veksler du yuan

Vil du vide, hvad et beløb i yuan svarer til i kroner, er den hurtigste vej omregneren øverst på siden – den viser en opdateret kurs og regner begge veje. Du kan også bruge vores samlede valutaomregner til at sammenligne flere valutaer på én gang.

Når du skal veksle rigtige penge, er der et par ting, det betaler sig at huske:

• Sammenlign den samlede pris – kig ikke kun på kursen, men også på gebyrer og det spænd (den margin), vekselstedet lægger oven i markedskursen.
• Undgå lufthavns- og hotelveksling – her er kurserne ofte dårligst.
• Medbring betalingskort og mobilbetaling – i Kina er mobilbetaling udbredt, og mange steder tager ikke imod udenlandske kontanter.
• Hæv mindre beløb ad gangen, hvis du bruger hæveautomater, så du ikke betaler faste gebyrer flere gange.

Hvis kursen tilfældigvis står gunstigt, kan det være en fordel at veksle lidt mere – læs mere om, hvordan du kan udnytte billige valutakurser. Og skal du på rejse, kan det betale sig at få styr på valutaen, inden du tager afsted. Centralbanken Den Kinesiske Folkebank offentliggør officiel information om renminbi på sin engelsksprogede hjemmeside.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hedder Kinas valuta yuan eller renminbi?

Begge dele er rigtige. Renminbi er navnet på selve valutaen, mens yuan er den enhed, man tæller i. Det svarer til forskellen på ”sterling” og ”pund”. I daglig tale bruges ordene i flæng, og den internationale kode er CNY.

Hvad er forskellen på CNY og CNH?

CNY er den yuan, der handles inde i Kinas fastland under centralbankens kontrol, mens CNH er den samme valuta handlet frit uden for fastlandet – primært i Hongkong. Kurserne kan afvige en smule, men for rejsende og forbrugere er det CNY-kursen, der er relevant.

Kan jeg frit veksle danske kroner til yuan?

Ja. Danske banker og vekselbureauer kan veksle kroner til yuan, og du kan hæve yuan i hæveautomater i Kina. Vær opmærksom på gebyrer og vekselmargin, og husk at mobilbetaling i praksis er den mest udbredte betalingsform i Kina.

Hvor mange yuan får jeg for 100 danske kroner?

Det afhænger af dagens kurs, som svinger løbende. De seneste år har én yuan typisk kostet omkring 0,90–1,00 kroner, så 100 kroner har ligget i omegnen af 100–110 yuan. Brug omregneren øverst på siden for at se den aktuelle kurs.

Er den digitale yuan (e-CNY) det samme som kryptovaluta?

Nej. e-CNY er en digital udgave af den almindelige yuan, udstedt og garanteret af Den Kinesiske Folkebank. I modsætning til kryptovalutaer som bitcoin er den styret centralt af staten og har samme værdi som en fysisk yuan.