Rumænsk valuta – den rumænske leu – har en lang og dramatisk historie: fra sedler med mange nuller og kraftig inflation til en moderne valuta trykt i plast. I denne guide får du et letforståeligt overblik over, hvad leu og bani er, hvordan valutaen er bygget op i dag, hvad den er værd i danske kroner, og hvad du skal vide, hvis du skal rejse til eller handle med Rumænien. Nederst finder du en kort FAQ med de spørgsmål, folk oftest stiller.
Hurtige fakta
| Valuta | Rumænsk leu (flertal: lei) |
|---|---|
| Valutakode | RON (ISO 4217) |
| Symbol | lei / L |
| Underenhed | 1 leu = 100 bani |
| Sedler i omløb | 1, 5, 10, 20, 50, 100, 200 og 500 lei |
| Mønter i omløb | 1, 5, 10 og 50 bani |
| Centralbank | Banca Naţională a României (BNR) |
| Nuværende leu (RON) | Indført 1. juli 2005 |
| Land | Rumænien |
| EU-medlem | Siden 2007 (bruger endnu ikke euro) |
Hvad er den rumænske leu?
Den officielle valuta i Rumænien hedder leu i ental og lei i flertal. Ordet betyder “løve” på rumænsk. Den internationale valutakode er RON, hvor “N” står for “ny” (rumænsk ny leu), og i priser skrives beløb ofte blot som “lei” eller “L”.
Én leu er delt op i 100 bani (éntal: ban). Det svarer til forholdet mellem danske kroner og øre – bani er altså småmønten under leuen. Leu er lovligt betalingsmiddel i hele Rumænien og bruges til alt fra dagligdags indkøb til store finansielle transaktioner.
Leuens historie – fra 1867 til i dag
Den rumænske leu blev indført som national valuta i 1867, på et tidspunkt hvor Rumænien var ved at etablere sig som en selvstændig nationalstat. Navnet stammer fra den hollandske sølvmønt leeuwendaalder (“løvedaler”), der var udbredt i regionen og bærer en løve – deraf “leu”. En egen valuta var dengang et vigtigt symbol på suverænitet og økonomisk selvstændighed.
De første årtier og krigsårene
I de første årtier var leuen knyttet til sølv og senere til guldstandarden. Under både Første og Anden Verdenskrig oplevede valutaen voldsomme udsving i købekraften, og perioder med høj inflation svækkede befolkningens tillid. I mellemkrigstiden forsøgte centralbanken at stabilisere leuen ved at binde den til guld og senere til stærkere udenlandske valutaer, men uden varig succes.
Kommunismen og hyperinflationen
Efter indførelsen af det kommunistiske styre i 1947 blev økonomien gennemgribende omstruktureret. Staten overtog kontrollen med valutapolitikken, og den officielle kurs afspejlede sjældent valutaens reelle værdi. Da landet gik fra planløkonomi til markedsøkonomi i begyndelsen af 1990’erne, fulgte en periode med høj inflation. Sedler med meget store pålydende værdier blev hverdag, og det krævede store beløb at foretage helt almindelige indkøb.
Reformen i 2005: fire nuller fjernet
Den mest markante ændring kom den 1. juli 2005, hvor Rumænien gennemførte en denominering (en omskrivning af valutaen, hvor man fjerner nuller fra beløbene). Her blev fire nuller skåret væk: 10.000 gamle lei (ROL) blev til 1 ny leu (RON). De gamle sedler forblev gyldige frem til udgangen af 2006. Reformen gjorde tallene mere overskuelige i hverdagen og i international handel og blev set som en modernisering forud for Rumæniens EU-medlemskab i 2007.
Samtidig blev de nye sedler trykt på polymer (et tyndt plastmateriale) i stedet for papir. Det gør dem mere slidstærke og sværere at forfalske, og Rumænien var blandt de første lande i Europa, der gik over til plastsedler i hele serien.
Sedler og mønter i Rumænien i dag
Det nuværende system består fortsat af leu og bani, hvor 1 leu = 100 bani. Sedlerne er i polymer og viser kendte rumænske personligheder fra kultur- og videnskabshistorien.
Mønter i omløb:
- 1 ban
- 5 bani
- 10 bani
- 50 bani
Sedler i omløb (med motiv):
- 1 leu – Nicolae Iorga (historiker)
- 5 lei – George Enescu (komponist)
- 10 lei – Nicolae Grigorescu (maler)
- 20 lei – Ecaterina Teodoroiu (krigsheltinde) – indført i november 2021
- 50 lei – Aurel Vlaicu (flypioner)
- 100 lei – Ion Luca Caragiale (forfatter)
- 200 lei – Lucian Blaga (filosof og digter)
- 500 lei – Mihai Eminescu (nationaldigter)
De store sedler på 200 og 500 lei bruges sjældnere i hverdagen. 20 lei-sedlen er den nyeste i serien og var den første nye værdi, der kom til siden 2005.
Vigtige punkter
- Navnet betyder “løve” — leu stammer fra den hollandske sølvmønt leeuwendaalder (“løvedaler”).
- RON er den “nye” leu — ved reformen i 2005 blev 10.000 gamle lei (ROL) til 1 ny leu (RON).
- Sedler i polymer — Rumænien var blandt de første lande i Europa med plastsedler i hele serien.
- Egen valuta i EU — Rumænien har været medlem siden 2007, men har ikke fastsat en dato for euroen.
- Betal i lei — selvom euro tages visse turiststeder, får du som regel den bedste pris ved at betale i lokale lei.
Hvad er 1 leu værd i danske kroner?
Kursen mellem rumænske lei og danske kroner svinger fra dag til dag efter udbud og efterspørgsel på valutamarkedet. Som tommelfingerregel har 1 leu i 2025 ligget på omkring 1,4–1,5 danske kroner, men du bør altid tjekke den aktuelle kurs, før du veksler. Omregneren øverst på siden viser en opdateret kurs, og du kan også bruge vores valutaomregner til andre beløb.
Vil du forstå, hvorfor kurserne overhovedet bevæger sig, kan du læse vores forklaring af, hvad valutakurser er, og hvilken betydning de har for dig, samt gennemgangen af de faktorer, der påvirker valutakurser. For Rumæniens vedkommende spiller inflation, renter og den politiske udvikling en særligt stor rolle.
Kontanter eller kort? Betaling i Rumænien
Rumænien er i stigende grad et kortland. I byer og større butikker, hoteller og restauranter kan du som regel betale med betalingskort, og kontaktløs betaling er udbredt. På mindre steder, markeder og i det offentlige transportsystem er kontanter dog stadig praktiske.
Nogle turiststeder, hoteller og biludlejningsfirmaer tager imod euro, men det anbefales næsten altid at betale i lei. Når du betaler i den lokale valuta, undgår du som regel en dårlig “turistkurs” og ekstra gebyrer. Det samme gælder, hvis en terminal tilbyder at trække beløbet i danske kroner i stedet for lei – vælg lei. En god huskeregel er at have en mindre mængde kontanter i lei og bruge kort til større køb. Du kan forberede dig med vores guide til at få styr på valutaen, inden du rejser på ferie.
Banca Naţională a României og valutapolitikken
Rumæniens centralbank, Banca Naţională a României (BNR), har ansvaret for valutapolitikken. Bankens hovedmål er prisstabilitet – altså at holde inflationen i ro – og den styrer bl.a. renteniveauet og pengemængden for at opnå det. BNR udsteder også sedler og mønter og offentliggør daglige referencekurser for leuen over for andre valutaer.
Leuen er en relativt frit flydende valuta, men BNR holder øje med kursen og kan grib ind for at dæmpe meget kraftige udsving. En nogenlunde stabil leu er vigtig for borgernes købekraft og for udenlandske investorers tillid til det rumænske marked.
Rumænien, euroen og EU
Rumænien blev medlem af EU i 2007 og har som alle nyere medlemslande forpligtet sig til på sigt at indføre euroen. Landet bruger dog fortsat leuen og har endnu ikke sat en bindende dato for et skifte. Flere tidligere målår (blandt andet 2024 og 2029) er i praksis opgivet.
For at kunne indføre euroen skal et land blandt andet holde inflation, rente og offentlige finanser inden for faste grænser og først deltage i vekselkursmekanismen ERM II i mindst to år. Rumænien er endnu ikke med i ERM II, og høj inflation samt et stort budgetunderskud har de seneste år skubbet euroen længere ned på dagsordenen.
- Fordele ved at beholde leuen – Rumænien bevarer sin egen pengepolitik og kan tilpasse renten til landets situation.
- Fordele ved euroen – tættere integration i EU, nemmere handel og ingen vekselgebyrer inden for eurozonen.
- Ulemper ved euroen – mindre fleksibilitet under kriser, da renten så fastsættes af Den Europæiske Centralbank.
Vil du sammenligne med den valuta, du måske allerede kender bedst, kan du læse mere på vores euro-side.
Inflation og leuens værdi
Inflation er den vigtigste faktor bag leuens langsigtede værdi. I 2025 lå den rumænske inflation højt – omkring 9–10 % på årsbasis – blandt andet som følge af en forhøjelse af momsen og liberaliseringen af energipriserne. Høj inflation udhuler købekraften og kan over tid svække valutaen over for kroner og euro.
Rumænien er ikke alene om dette: også valutaer som den tyrkiske lira har været præget af inflation og kursfald. For rejsende betyder det, at en gunstig kurs det ene år ikke nødvendigvis holder det næste – tjek derfor altid den aktuelle kurs, før du veksler eller planlægger et større køb.
Kildehenvisninger
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Hvad hedder den rumænske valuta?
Valutaen hedder leu i ental og lei i flertal, og den internationale kode er RON. Én leu er delt op i 100 bani.
Hvad er forskellen på RON, leu og lei?
RON er den officielle valutakode (“rumænsk ny leu”). Leu er valutaens navn i ental, mens lei er flertalsformen, som du ser i de fleste priser.
Kan jeg betale med euro i Rumænien?
Visse hoteller, biludlejere og turiststeder tager imod euro, men du får næsten altid en bedre pris ved at betale i lokale lei. Kort accepteres bredt i byerne, mens kontanter er praktiske på mindre steder.
Hvorfor har Rumænien ikke indført euroen?
Rumænien har været EU-medlem siden 2007 og skal på sigt indføre euroen, men landet er endnu ikke med i vekselkursmekanismen ERM II og har ikke sat en bindende dato. Høj inflation og et stort budgetunderskud har udskudt processen.
Hvad er 1 leu værd i danske kroner?
Kursen svinger dagligt, men 1 leu har i 2025 typisk ligget på omkring 1,4–1,5 danske kroner. Brug omregneren øverst på siden for den aktuelle kurs.

