Polsk valuta (PLN): Guide til zloty og polsk valuta kurs

Polen er et af de største lande i Central- og Østeuropa med omkring 38 millioner indbyggere, og det er en af Danmarks vigtigste handelspartnere og rejsemål i regionen. Selvom Polen er medlem af EU, bruger landet stadig sin egen valuta, zlotyen (PLN), i stedet for euroen. Denne guide giver dig et nøgternt overblik over den polske valuta: hvor den kommer fra, hvordan sedler og mønter er skruet sammen, hvad der styrer den polske valuta kurs, og hvordan du bedst omregner og veksler, hvis du skal til Polen.

Vil du se den helt aktuelle kurs, kan du bruge omregneren herunder og regne mellem zloty og danske kroner med det samme.

Loading...
04 nov · CurrencyRate · PLN/DKK
CurrencyRate.Today
Check: 04 Nov 2026 07:40 UTC
Latest change: 04 Nov 2026 07:33 UTC
API: CurrencyRate
Disclaimers. This plugin or website cannot guarantee the accuracy of the exchange rates displayed. You should confirm current rates before making any transactions that could be affected by changes in the exchange rates.
⚡You can install this WP plugin on your website from the WordPress official website: Exchange Rates 1.4.2 🚀

Hurtige fakta

  • Navn: Polsk zloty (flertal: zloty/złotych)
  • Valutakode: PLN · symbol: zł
  • Underenhed: 1 zloty = 100 groszy
  • Centralbank: Narodowy Bank Polski (NBP)
  • Sedler: 10, 20, 50, 100, 200 og 500 zł
  • Mønter: 1, 2, 5 zł samt 1, 2, 5, 10, 20 og 50 groszy
  • Kurstype: flydende (ikke bundet til en fast kurs)
  • Vejledende kurs (okt. 2026): 1 zloty ≈ 1,71 kr. · 1 EUR ≈ 4,37 PLN

Hvad er den polske zloty?

Den polske zloty er Polens officielle valuta og forkortes PLN i internationale sammenhænge. I Polen skriver man beløbet med symbolet zł efter tallet, for eksempel 50 zł. Selve ordet złoty betyder “gylden” på polsk og er en gammel betegnelse, der går helt tilbage til middelalderens polske guldmønter.

Én zloty er delt op i 100 mindre enheder, der kaldes groszy (ental: grosz). Det svarer til, at en krone er delt op i 100 øre. I hverdagen møder polakkerne derfor begge enheder, selvom de små groszy-mønter betyder mindre og mindre, i takt med at flere betaler med kort og mobil.

Zlotyens historie – fra guldmønt til moderne valuta

Zlotyen i sin moderne form opstod efter Første Verdenskrig. Da Polen blev selvstændigt igen i 1918, indførte man først en midlertidig valuta, den polske marka. I 1924 gennemførte man en pengereform, hvor zlotyen for alvor blev national valuta med nye sedler og mønter.

Resten af 1900-tallet blev præget af kriser. Efter Anden Verdenskrig udstedte man nye serier, og i 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne løb inflationen helt løbsk. På det tidspunkt fandtes der sedler på hundredtusindvis af zloty, fordi pengene mistede værdi så hurtigt.

For at genoprette tilliden til valutaen gennemførte Polen en valutareform i 1995. Her blev 10.000 gamle zloty til 1 ny zloty. Det er denne “nye” zloty, polakkerne stadig bruger i dag, og det er baggrunden for, at den polske valuta har været forholdsvis stabil siden.

Sedler og mønter i Polen

Det polske kontantsystem er bygget op om både sedler og mønter. Her er de enheder, du møder i dag:

  • Sedler: 10, 20, 50, 100, 200 og 500 zł. 500-sedlen er den nyeste (indført i 2017) og ses sjældent i daglig handel.
  • Mønter i zloty: 1, 2 og 5 zł.
  • Mønter i groszy: 1, 2, 5, 10, 20 og 50 groszy.

Sedlerne er illustreret med polske konger og historiske motiver, mens mønterne bærer den polske ørn. I praksis er de mest brugte sedler 50- og 100-zł-sedlerne, som nogenlunde svarer til størrelsen på en dansk 100-kroneseddel i daglig brug.

Narodowy Bank Polski og pengepolitikken

Bag zlotyen står Polens centralbank, Narodowy Bank Polski (NBP). Centralbanken trykker sedler, præger mønter og fastlægger den overordnede pengepolitik. Den vigtigste opgave er at holde inflationen – altså den årlige prisstigning – under kontrol.

NBP har et officielt inflationsmål på 2,5 % om året med et udsvingsbånd på plus/minus 1 procentpoint, altså fra 1,5 % til 3,5 %. For at styre inflationen justerer banken sin styringsrente. I løbet af 2026 har renten ligget på 3,75 %, og inflationen har bevæget sig i den øvre del af målbåndet – blandt andet målt til omkring 3,2 % i foråret 2026, primært på grund af energi- og fødevarepriser.

Renten og inflationen er vigtige, fordi de er med til at bestemme, hvor attraktiv zlotyen er for investorer, og dermed hvordan den polske valuta kurs udvikler sig. Vil du forstå sammenhængen bedre, kan du læse mere om, hvordan inflation påvirker økonomi og lån.

Polsk valuta kurs lige nu

Zlotyen er en flydende valuta. Det betyder, at kursen ikke er bundet til en fast værdi, men bestemmes af udbud og efterspørgsel på de internationale finansmarkeder – i modsætning til den danske krone, der er bundet tæt til euroen. Kursen svinger derfor fra dag til dag.

I begyndelsen af oktober 2026 lå ECB’s referencekurs på cirka 1 EUR = 4,37 PLN, hvilket svarer til, at 1 zloty er omkring 0,23 euro. Over for den amerikanske dollar lå kursen på cirka 3,8 PLN for 1 USD. Omregnet til danske kroner – som følger euroen tæt – svarer det til, at 1 zloty koster omkring 1,70–1,72 kr.

Fordi kurserne ændrer sig hele tiden, bør du altid tjekke en aktuel kurs, før du veksler eller handler. Tabellen herunder giver et hurtigt overblik over typiske beløb ved en kurs på cirka 1,71 kr. pr. zloty.

Omregningstabel

Polsk zloty (PLN)Danske kroner (DKK)Euro (EUR)
1 złca. 1,71 kr.ca. 0,23 €
10 złca. 17 kr.ca. 2,30 €
50 złca. 85 kr.ca. 11,50 €
100 złca. 171 kr.ca. 23 €
500 złca. 855 kr.ca. 115 €
1.000 złca. 1.710 kr.ca. 229 €

Vejledende beløb ved en kurs på ca. 1,71 kr. og 0,23 € pr. zloty (oktober 2026). Kursen svinger dagligt – tjek altid en aktuel kurs før veksling.

Vil du forstå, hvorfor kurserne overhovedet bevæger sig, kan du dykke ned i de faktorer, der påvirker valutakurser, eller få en grundlæggende forklaring på, hvad valutakurser er. Zlotyen er i øvrigt en af de mest handlede valutaer i Central- og Østeuropa og lå omkring plads 21 i Den Internationale Betalingsbanks (BIS) store valutaundersøgelse fra 2022.

Zloty eller euro? Debatten om fælles valuta

Som EU-medlem har Polen i princippet forpligtet sig til på et tidspunkt at indføre euroen, men der er ingen fast dato, og skiftet er blevet udskudt år efter år. Diskussionen har to sider:

  • Argumenter for euro — mindre valutarisiko, lettere handel med eurolandene og færre vekselomkostninger for virksomheder og rejsende.
  • Argumenter imod euro — en egen valuta giver Polen frihed til at føre selvstændig pengepolitik, blandt andet at justere renten efter landets egen økonomi, og mange frygter prisstigninger ved et skift.

Opbakningen til euroen er faldet til et historisk lavt niveau. Flere meningsmålinger fra 2026 viser, at kun omkring 21–24 % af polakkerne går ind for at indføre euroen, mens cirka to tredjedele er imod. Alt tyder derfor på, at zlotyen bliver i Polen mange år endnu. Vil du vide mere om, hvilke valutaer der dominerer verden, kan du læse om den største valuta i verden.

Zloty i praksis – betaling og veksling på rejsen

Skal du til Polen, er det godt at vide, hvordan du bedst betaler. Zlotyen er den eneste officielle valuta, og du kan ikke regne med at betale med danske kroner i butikker og på restauranter.

  • Betalingskort — Visa og Mastercard accepteres stort set overalt i byerne, og kontaktløs betaling er udbredt. Den lokale mobilløsning Blik er også meget populær.
  • Kontanter — det kan være praktisk med lidt zloty til markeder, mindre steder og drikkepenge. Du kan hæve zloty i hæveautomater overalt.
  • Euro — enkelte hoteller og turiststeder tager imod euro, men veksler som regel til deres egen, dårlige kurs. Det bedste er næsten altid at betale i zloty.

Et godt råd er at sige nej, hvis en terminal tilbyder at trække beløbet i danske kroner i stedet for zloty (såkaldt “dynamisk valutaomregning”). Du får næsten altid en dårligere kurs på den måde. Vil du forberede dig grundigt, kan du læse vores guide til at få styr på valutaen, inden du rejser på ferie.

Aktuelle udfordringer for zlotyen

Zlotyen står over for flere udfordringer, som påvirker kursen:

  • Inflation og renter — centralbanken skal balancere mellem at holde inflationen nede og samtidig støtte den økonomiske vækst. Ændringer i renten påvirker zlotyens værdi direkte.
  • Geopolitik — Polens placering tæt på krigen i Ukraine gør valutaen følsom over for uro i regionen og over for energipriser.
  • Euro-spørgsmålet — den fortsatte usikkerhed om, hvornår og om Polen nogensinde indfører euroen, er en politisk faktor, som markederne holder øje med.

Trods disse forhold har zlotyen klaret sig forholdsvis robust gennem de seneste års kriser og regnes for en af de mere stabile valutaer i regionen. For almindelige rejsende og for danske virksomheder, der handler med Polen, er det vigtigste at følge den aktuelle kurs og veksle fornuftigt.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvad hedder den polske valuta, og hvad er forkortelsen?

Den polske valuta hedder zloty og forkortes PLN i internationale sammenhænge. I Polen skrives beløb med symbolet zł. Én zloty er delt op i 100 groszy, ligesom en krone er delt op i 100 øre.

Hvad er 100 zloty i danske kroner?

Med en kurs på cirka 1,71 kr. pr. zloty svarer 100 zloty til omkring 171 danske kroner. Kursen ændrer sig dagligt, så det præcise beløb kan variere – brug altid en aktuel omregner, før du veksler.

Kan man betale med euro eller danske kroner i Polen?

Zlotyen er den eneste officielle valuta i Polen. Danske kroner kan du ikke bruge, og selvom enkelte hoteller og turiststeder tager imod euro, sker det som regel til en dårlig kurs. Betal i zloty med kort eller kontanter for at få den bedste værdi.

Hvorfor har Polen ikke indført euroen?

Polen er som EU-medlem forpligtet til på sigt at indføre euroen, men der er ingen fast dato, og skiftet er udskudt flere gange. Opbakningen i befolkningen er lav – i 2026 er kun omkring en femtedel for euroen – og mange ønsker at bevare en selvstændig pengepolitik.

Hvad styrer den polske valuta kurs?

Zlotyen er en flydende valuta, så kursen bestemmes af udbud og efterspørgsel på markederne. De vigtigste faktorer er centralbankens rente og inflation, Polens økonomi og handel samt den generelle politiske og geopolitiske situation i regionen.