PLN – Polske Zloty – Se Polsk valuta kurs

Polen er et centraleuropæisk land med en blandet økonomi. Denne artikel gennemgår zlotyens historie, struktur og rolle. Du får et klart overblik over polsk valuta kurs, udvikling, dens praktiske anvendelse og dens betydning for økonomien.

Introduktion

Polen er et folkerigt land i Østeuropa med omkring 38 mio. indbyggere. Selv om det blev medlem af EU i 2004 og er omfattet af EU’s politik, har Polen ikke indført euroen og bruger stadig zlotyen (PLN) som national polsk valuta. Men hvor stammer zlotyen fra, hvordan fungerer den i dag, og hvorfor er den relevant for dem, der følger valutakurser. Her kan du se nærmere på værdien af PLN overfor andre valutaer samt diskussioner om euroen og fremtiden for den polske møntfod.

Historisk baggrund

Ordet złoty betyder egentlig “gylden” på polsk. I middelalderen brugte man betegnelsen om polske guldmønter. Den moderne zloty blev indført efter Første Verdenskrig: I 1919 erstattede zlotyen den midlertidige polske marka, og fra 1924 kom nye sedler og mønter i omløb.

Siden da har valutaen gennemgået flere store omvæltninger. Efter Efterkrigstiden oplevede Polen hyperinflation, og i 1950 udstedtes en helt ny serie (3. zloty-periode). I løbet af 1980’erne og 1990’erne nåede inflationen ekstremt høje niveauer (med sedler på op til 500.000 zloty). For at stabilisere økonomien gennemførte man en valutareform i 1995, hvor 10.000 gamle zloty blev til 1 ny zloty. Det betød, at den nuværende (4. zloty) valutaserie trådte i kraft fra 1995.

Det nuværende valutasystem

Polske mønter i værdierne 1 og 5 złoty, ligesom bemærkningen “złoty” på sedlerne, understreger landets nationale valuta. Dagens zloty er opdelt i 100 groszy. Dette betyder, at man arbejder med både enhederne złoty og grosz i hverdagen. De nuværende enheder omfatter:

• Sedler: 10, 20, 50, 100 og 200 zł. (Der findes også en sjælden 500 zł-seddel, men den bruges stort set ikke i dag)
• Mønter: 1, 2 og 5 zł samt de mindre enheder 1, 2, 5, 10, 20 og 50 groszy.

Centralbanken i Polen, Narodowy Bank Polski (NBP), står for at udstede disse sedler og mønter og for at bevare polsk valutas værdi og stabilitet. Bankens politik og inflationsmål er med til at forme kursen på zlotyen i forhold til andre valutaer.

Forhold til euroen og EU

Som EU-medlem er Polen teoretisk forpligtet til senere at indføre euroen, men indtil videre har polske politikere udskudt skiftet. Debatten har stået på i mange år: På den ene side peger tilhængere på, at euroen kan mindske valutarisiko og lette samhandel med nabolande. På den anden side er en stor del af befolkningen skeptisk – mange frygter prisstigninger og tab af selvstændig pengepolitik.

Faktisk har støtten til at indføre euroen været faldende: Ifølge undersøgelser fra begyndelsen af 2025 er kun ca. 26% af polakkerne for euroen, mens 74% er imod. Et argument mod euroen er også, at en national polsk valuta giver større fleksibilitet i tilfælde af økonomiske chok. Dermed er skiftet til euro fortsat udsat, indtil Polen vurderer, at betingelserne er rigtige.

Zloty i praksis

Polakker benytter hovedsageligt zloty til alle betalinger. Kontanter er stadig vigtige, men der kan betales med alle internationale betalings- og kreditkort overalt i Polen. Det betyder, at Mastercard, Visa osv. næsten altid virker i butikker og restauranter.

Mange bruger også mobile og kontaktløse betalingsløsninger (mobilapps som Blik er populære). Turister kan normalt hæve zloty i byernes hæveautomater. Nogle turistattraktioner og hoteller accepterer desuden euro, men bytter som regel tilbage til zloty. Generelt anbefales det at betale i zloty for at undgå dårlige vekselkurser.

Valutakurs og økonomisk betydning

Zloty er en flydende polsk valuta, altså ikke bundet til en fast kurs. Det betyder, at udbud og efterspørgsel på finansmarkederne bestemmer dens værdi. En aktuel referencekurs fra ECB (august 2025) var 1 EUR = 4,25 PLN. Det svarer til, at 1 zloty er omkring 0,235 EUR. For USD lå kursen samme tidspunkt på ca. 4,96 PLN for 1 USD (dvs. 1 PLN ≈ 0,20 USD).

Kursen på zlotyen påvirker både polsk eksport og import betydeligt. Nationalbanken forsøger at holde inflationen lav (mål om 2,5% årligt), hvilket normalt styrker valutaen. I 2025 venter bl.a. EU og OECD inflation på ca. 3-5%. Polen klarede sig markant bedre end mange CEE-lande, da en ING-analyse viste, at PLN har klaret sig stærkt på valutamarkedet i kølvandet på seneste internationale kriser.

Zloty er desuden en af de mest handlede valutaer i regionen (polsk valuta er den 21. mest handlede i verden), hvilket gør dens kurs vigtig for investorer og virksomheder.

Aktuelle udfordringer

Zlotyen står i 2025 over for flere udfordringer. Inflationen fylder stadig: I begyndelsen af 2024 faldt prisstigningsraten, men på grund af stigende energi- og fødevarepriser (bl.a. som følge af krigen i Ukraine) forventes en stigning igen i løbet af året.

Polen har låst energipriser for forbrugerne for at hjælpe økonomien, men det er et midlertidigt tiltag, der presser statsfinanserne. Nationalbanken har strammet pengepolitikken for at dæmpe inflationen, men skal samtidig balancere vækstambitionerne.

Digitalisering er et andet fokusområde: NBP følger udviklingen af centralbankens digitale valuta (CBDC) nøje, men har konkluderet, at der endnu ikke er behov for en “digital zloty”. Yderligere er debatten om euroen stadig aktuel – de nye regeringspartier har slået fast, at Polen ikke er parat til at opgive zlotyen endnu.

Konklusion

Zlotyen har gennemgået mange forandringer siden 1919, men den har formået at bevare sin status som Polens nationale møntfod. Dagens zloty er stabil takket være reformer og ansvarlig pengepolitik fra NBP. I fremtiden skal zlotyen både tilpasse sig globale økonomiske vilkår og de politiske valg i Polen – herunder diskussionen om euroen.

Indtil videre ser det ud til, at zlotyen fortsat spiller en central rolle i polsk økonomi som en symbolsk og praktisk bekræftelse af landets økonomiske selvstændighed.

Ofte stillede spørgsmål